Torvestræde 1, 5700 Svendborg - tlf. 62215538
Skal du have huller i ørene?

Skal du have huller i ørene?

At få huller i ørerne kan være enormt spændende, men samtidig også lidt skræmmende hvis det er første gang. Det er blevet mere og mere populært at få lavet mere end et hul i hvert øre, og vi møder kunder i alle aldersgrupper som kommer og gerne vil have lavet huller i ørene hos os. I denne artikel vil vi besvare nogen af de spørgsmål som vi møder blandt kunderne i butikken.

Hvor gammel skal man være for at få huller i ørene?

Det er op til den enkelte butik at fastslå en aldersgrænse for huller i ørene. Her hos os har vi valgt at sige, at man skal være fyldt 6 år, før man er gammel nok til at få lavet huller i ørene. Dette er bl.a. fordi at barnets øreflip skal være fuldt udvokset før man kan begynde at lave huller i dem. Hvis man f.eks. laver huller i ørene på et spædbarn, vil ørestikken sidde langt nede på øret når barnet vokser. En anden årsag til at man skal være fyldt 6 år, er at barnet i de fleste tilfælde er gammel nok til selv at vælge om de vil eller ej. Hvis barnet bliver presset til det, og vi kan se at det ikke er barnets ønske, så laver vi ikke hullerne.

Hvilket materiale er ørestikkerne lavet af?

Vi bruger ørestikker fra Inverness til at lave huller i ørene, og de er lavet af titanium og kirurgisk stål. Disse to materialer er de reneste at bruge, og vi er meget fokuseret på at være skånsomme og opmærksomme når det gælder huller i ørene. Især hvis det er første gang man skal have lavet huller i ørene, og ikke ved om man er overfølsom over for et bestemt materiale endnu. Alle mennesker er allergiske over for nikkel, men er du først slået ud pga. nikkelallergi, så kan du også vise allergiske symptomer over for sølv, og nogen gange også guld. Der kan være bitte små rester af noget nikkel i legeringen i nogle smykker, og hvis man er overfølsom, så anbefaler vi titanium, kirurgisk stål eller plastik.

Hvordan bliver hullerne lavet?

For at holde det så sterilt som muligt, er alt pakket ind i original emballage inden brug, og vi trykker ørestikkerne i ørene direkte fra pakken, så ørestikkerne ikke kommer i kontakt med noget før de bliver trykket i. Med Inverness systemet, trykker vi ørestikkerne i med en lille pistol, med håndkraft. Dette er mere skånsomt for øret, især i brusken, i stedet for hvis man fik dem skudt i. Når man skyder i brusken, kan brusken gå lidt i stykker der hvor hullet bliver lavet, og chancen for betændelse er meget større. Se den pistol vi bruger, på billedet.

Hvad skal man gøre bagefter?

S0m udgangspunkt skal man bare holde ørene helt i ro. Hvis man har fået lavet huller nede i øreflippen, så skal de sidde i i 4-6 uger før de må skiftes, og i busken skal man vente ca. 12 uger. Det er dog meget forskelligt hvor hurtig man er om at heale. Nogen kan være flere måneder om at heale i brusken. Men vent til ørene ikke er ømme længere.

Ørene skal ikke renses med noget, og man må ikke gå og dreje på dem, da man kun går og åbner såret og påfører såret bakterier fra fingrene. Hullerne skal renses med ”Inverness Ear Care” på en vatpind to gange dagligt. Du kan købe dette renseprodukt i butikken. Dette forhindrer formering af bakterier.

Vi håber at denne artikel kunne bruges til noget. Du er altid velkommen til at komme ned i butikken og tage en snak med os om huller i ørene, hvis der er noget du er i tvivl om.

Skriv et svar

Luk menu